hoved
gravhoj
hvem er vibestyrelseninformationkontakt os
 

Generalforsamling Grundejerforeningen Asserhøj

mandag den 28. september 2009, kl. 19, Ganløse Skole, lokale 18

 

Punkt 1: Valg af dirigent

Der var kun 6 husstande repræsenteret til generalforsamlingen, det vil sige, kun 1 husstand udover de 5 husstande repræsenteret af bestyrelsen.

Med et så ringe fremmøde besluttede bestyrelsen at det ville være for komisk at udpege en dirigent til mødet.

 

Punkt 2: Formandens beretning:

Formanden bød velkommen. Formanden takkede bestyrelsen for deres indsats og afgav følgende beretning vedr. aktiviteter i det forgangne år:

Bestyrelsesmøder
Der har i løbet af året været afholdt 6 bestyrelsesmøder. Det er bestyrelsens mål fremover at afholde 4 bestyrelsesmøder i løbet af året.

Nabostridigheder
Der har været et par nabostridigheder men de er blevet løst uden at bestyrelsen skulle inddrages.

Hjemmeside
Der er etableret en hjemmeside for Asserhøj Grunderforening. Hjemmesiden kører godt og der har været en del besøgende. Hjemmesiden fungerer som en opslagstavle for medlemmerne og indeholder mødereferater, budget, indkaldelse til generalforsamling m.m. Forslag til forbedringer eller links, der kunne tages med, modtages gerne.

Kabel nedgravning
DONG Energy havde oprindelige planlagt at begynde kabellægningen i vores kvarter i efteråret 2009. Dette arbejde er desværre forsinket, og vi kan forstå fra Dong, at vi nok skal vente til 2012, før arbejdet kommer i gang. Bestyrelsen holder grundejerforeningen underrettet via vores hjemmeside.

Trafikken
Der køres stadig stærkt på Abildtoften og Langtoften. Medlemmer og deres besøgende opfordres til at nedsætte hastigheden.

Medlemmer opfordres til at klippe deres hække i tilpas afstand til fortovet, så der er fri færdsel på hele fortovet. Grundet hække er udsyn fra stikvejene ikke optimal alle steder. Det er især problematisk ved hjørnegrunde ud mod Abildtoften og Langtoften. Medlemmerne opfordres til at tage hensyn til trafiksikkerheden og tilpasse hækkehøjden på deres grunde.

Ikke alle fortove og rabatter ser lige pæne ud, så medlemmerne opfordres derfor til at vedligeholde deres del. Unødige skader på fliserne bør undgås, da de helst skal holde minimum 12 år endnu.

Post Danmark  
Bestyrelsen har givet Post Danmark lov til at opsætte 2 depotskabe imellem Hirsetoften 7 og 8 og imellem Kåltoften 7 og 10. Dette er en forsøgsordning, der løber til 2011. Der vil blive holdt en afstemning i 2010 vedrørende forlængelse af aftalen.

Vejtræer
Der vil henover efteråret 2010 blive opsat nye vejtræer.

Vejfonden
Grundejerforeningen har kr. 126.745,00 i fonden på nuværende tidspunkt. Planen er fra bestyrelsens side, at beløbet skal stå mål med omkostningerne ved etablering af ny belægning.

Formanden mener ikke, at fonden er tilstrækkelig til at dække de fremtidige behov.

Bestyrelsen har modtaget et bud på kr. 106.250 angående reparation af fortovene. Herefter kan vi forvente en restlevetid på 8 til 12 år. En udskiftning af fortovet vil koste ca. kr. 650.000.

Desuden har vi fået overslagspris på asfaltering samt oprettelse af brosten langs vejene på ca. kr. 1 million.

For at kunne udskifte både fortov og asfalt om ca. 12 år, mangler grundejerforeningen derfor ca. kr. 1.500.000.  Hver husstand betaler i dag kr.700 til vejfonden hvert år, hvilket forhøjes til kr. 800 i 2010. Dette vil give ca. kr. 1.250.000 om 12 år. For at kunne dække hele omkostningen skal kontingentet stige yderligere.

Sommer- og vintervedligeholdelse
Vores arealer har igen i år været vedligeholdt af STV. STV stod også for snerydning og saltning i vinteren 2008/2009. Det er bestyrelsens indtryk, at vejene ryddes fornuftigt, og at glatførebekæmpelse foregår på et fornuftigt niveau. Generelt har bestyrelsen en god dialog med STV om opgaver, der skal udføres.

Arrangementer
Fastelavnsarrangementet blev afholdt med succes i år. Medlemmer opfordres til at komme med forslag til andre arrangementer.

 

Formandens beretning blev godkendt af de tilstedeværende medlemmer.

 

Punkt 3: Fremlæggelse af årsrapport for 2008/2009
Steen Andersen, kasserer, gennemgik årsrapporten.

Steen har undersøgt muligheden for at binde grundejerforeningens penge til en mere langsigtet og højere rente. Det er muligt at binde penge i 3, 4 eller 5 år til henholdsvis 3%, 4% eller 5%. Bestyrelsen vil gerne binde ca. kr. 200.000. Der var opbakning til ideen fra de fremmødte.

Der blev spurgt, hvorfor udgifter til glatførebekæmpelse var steget fra 2007/8 til 2008/9. Bestyrelsen forklarede, at der betales per udrykning.

Regnskabet blev godkendt af de tilstedeværende medlemmer.

 

Punkt 4: Valg til bestyrelse

Der skulle vælges 3 bestyrelsesmedlemmer.

Niels Thirsgaard (formand) og Erik Larsen (bestyrelsesmedlem) var op til genvalg og meddelte, at de modtager genvalg. Niles Thirsgaard og Erik Larsen blev genvalgt.

Johnny Christensen (bestyrelsesmedlem) var op til genvalg og meddelte at han ikke modtager genvalg. Der var ikke andre tilstede, der opstillede for at overtage Johnny Christensens plads i bestyrelsen.

De 2 nuværende suppleanter til bestyrelsen og en suppleant til revisoren blev genvalgt in absentia:

Else Birch-Rasmussen, Abildtoften 50 valgt som suppleant til bestyrelsen
Jens Christian Otte, Abildtoften 24 valgt som suppleant til bestyrelsen
Per Kristiansen, Kærtoften 8, valgt som suppleant til revisoren

 

Punkt 5: Indkomne forslag fra bestyrelsen

På grund af stigende udgifter for grundejerforeningen, og i særdeleshed afholdelse af de planlagte udgifter fra kommunen efter omlægning til private fællesveje, foreslog bestyrelsen, at kontingentet fra 2010/2011 fastsættes til kr. 1800,00 årlig.

Bestyrelsen foreslog, at der årligt henlægges 800,00 kr. pr. parcel af de overnævnte 1800,00 til vejfonden fra regnskabsåret 2010/2011.

Bestyrelsens forslag blev enstemmigt vedtaget.

 

Punkt 6: Eventuelt

 

Veje, vejtræer og fortove
Der var en del diskussion vedrørende asfaltering, udskiftning af fortove samt vejtræer.

Der var diskussion vedr. DONG Energys nedgravning af kabler. Der var positiv opbakning til ideen om at købe og udskifte fortovsfliser i forbindelses med Dongs arbejde.